Generalforsamling den 12.3.2015

På bestyrelsesmødet den 11.12.2014 blev det besluttet at bruge mail og hjemmesiden til indkaldelse og udsendelse af beretning/regnskab til generalforsamlingen. Medlemmer der ikke er tilmeldt mail listen vil naturligvis få fremsendt materiale som hidtil pr. brev.

I vedtægterne står der at indvarslingen skal ske skriftligt og at avertering i klubbens medlemsblad, som nu er afløst af hjemmesiden, til enhver tid kan betragtes som fuldgyldig skriftlig indvarsling.

Klubben sparer herved på den dyre porto og pakkearbejde samtidig med at information i det offentlige nu også sker pr. mail bortset fra aftalte fritagelser.

Medlemmer der fortsat ønsker fremsendelse pr. brev bedes meddele dette til Britta (gerne pr. mail).

Alle ønskes en god Jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen
SGS Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *